Arktisk Symposium - Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs Jubilæumsjulemøde 2026/2027
I anledning af Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs 150-års jubilæum sætter vi Arktis i centrum for årets julemøde. Arktis – og i særdeleshed Grønland – har altid haft en særlig plads i Selskabets historie, både gennem forskning og samarbejdsrelationer. Med Arktisk Symposium markerer vi denne tilknytning og en vigtig milepæl i Selskabets historie som videnskabeligt selskab.
Til det Arktiske Symposium har vi inviteret Michael Bravo, som er professor i ’History and Geography of Science’ ved University of Cambridge. Han vil give os en keynote med afsæt i hans forskning og anmelderroste bog ’North Pole – Nature and Culture’, hvori han blandt andet forklarer, hvordan forestillinger om Nordpolen har spillet en vigtig rolle for verdens kulturer og politiske ledere, og hvordan ideen om en Nordpol har givet ophav til utopier, satirer, fantasier, paradokser og nationalistiske ideologier.
Derudover har vi samlet en række fremtrædende oplægsholdere, som med konkrete nedslag i den arktiske virkelighed vil belyse forskning og geopolitik samt grundlaget og visionerne for fremtidens arktiske forskning.
Og endelig - ingen jul i Selskabet uden overraskelser - vi kan love jer, at I vil blive godt underholdt hele dagen.
Program: Se det fulde program med tidspunkter og oplægsholdere via dette link.
Tid og sted
- Dato: 14. december 2026
- Tid: Kl. 14.00–20.00
- Sted: Geocenter, Øster Voldgade 10, 1350 København K
Vigtigt: H.M. Kongen vil være til stede. Alle deltagere skal derfor være ankommet og have indtaget deres pladser i Festsalen senest kl. 13.45.
Pris og adgang: Arrangementet er åbent for alle. Medlemmer af Selskabet deltager gratis. For ikke-medlemmer er prisen 200 kr., som betales med MobilePay ved indgangen eller online her via Nemtilmeld.
NB. Melder du dig ind i Selskabet på dagen, får du gratis adgang ved at vise et skærmbillede af den udfyldte indmeldingsblanket ved indgangen.
Tilmelding: Det er påkrævet alle deltagere, uanset medlemsstatus at tilmelde sig via NemTilmeld.
Sidste frist for tilmelding er d. 30. november, 2026.
NB. Der er et begrænset antal pladser, og tilmeldingen fungerer efter først til mølle-princippet.
Med venlig hilsen
Andreas Egelund Christensen
Generalsekretær for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 14. december 2026 kl. 14:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 30. november 2026 kl. 23:55
Sted
Rotunden og Festsalen
Østervoldgade 10
1350 København K
Arrangør
Det Kongelige Danske Geografiske Selskab
Tlf. +45 .
rdgs@ign.ku.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
Slip for konstant at opdatere deltagerlisten. Det sker automatisk – uden at løfte en finger.
Prøv selv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement – også selvom du ikke er en haj til IT.
PS: Du ser denne reklame, fordi Det Kongelige Danske Geografiske Selskab bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser