De sidste nomader i Store Pamir
Geografisk Selskab inviterer til sæsonens første møde d. 29. oktober med titlen: De sidste nomader i Store Pamir: I sporene efter de store danske opdagelsesrejsende Ole Olufsen og Henning Haslund-Christensen – i et grænseland, hvor fortid og nutid kolliderer.
Vigtigt: Arrangementet er gratis for Selskabets medlemmer.
Når du tilmelder dig via denne side, modtager du en bekræftelsesmail, og dit navn registreres på deltagerlisten. På arrangementsdagen skal du blot møde op på Nationalmuseet og henvende dig til en repræsentant fra Selskabet ved indgangen. Her bliver dit navn registreret, og du modtager en gratis adgangsbillet.
Du er også velkommen til at melde dig ind i Selskabet forud for arrangementet og dermed få gratis adgang. Du kan melde dig ind [her].
Ikke-medlemmer henvises til Nationalmuseets tilmeldingsside via [dette link]. En almindelig billet koster 195 kr. Studerende og årskortholdere kan købe billet for 155 kr.
Se frem til en aften med øjenvidneberetninger fra det barske og mest utilgængelige bjergland i Afghanistan. Om en uddøende nomadekultur og om stormagtspolitik, sneleoparder, spionhistorier - og søuhyrer!
Dybt inde i Pamir-bjergene, hvor Afghanistan møder Kina, Pakistan og Tadsjikistan, lever nogle af verdens sidste nomader. Omkring 1.000 mennesker følger stadig de samme vandringsruter, som deres forfædre har fulgt i århundreder. Men snart kan alt være forandret.
En ny Silkevej er på vej gennem Wakhan-korridoren. Den vil bringe sundhed, uddannelse og forbindelse til omverdenen, men også afslutte en livsform, der har overlevet i et af verdens mest isolerede områder.
I september 2026 rejser Bjørn Harvig fra podcasten Den Yderste Grænse sammen med eventyrerne Søren Sattrup og Tore Grønne ind i Wakhan. På hesteryg og med yakokser som pakkedyr, tilbagelægger de over 40 dage gennem dale og bjergpas for at nå frem til de kirgisiske nomader i Store Pamir.
De følger sporene efter de store danske opdagelsesrejsende Ole Olufsen og Henning Haslund-Christensen – og oplever et grænseland, hvor fortid og nutid kolliderer.
Denne aften tager de publikum med på rejsen.
Du kommer til at høre om møder med nomadefamilier, der lever på kanten af verden. Om jagten på den sky sneleopard. Om et mystisk søuhyre i bjergenes mørke søer. Om opiumsruter og stormagtspolitik i et område, der i mere end hundrede år har været centrum for rivalisering, eventyr og spionage.
Men historien begynder længe før de tre eventyrere pakker deres sadeltasker.
Vi rejser tilbage til slutningen af 1800-tallet og 1930’ernes danske ekspeditioner i Centralasien – til de opdagelsesrejsende, der kortlagde et af verdens mindst kendte områder, og som stadig inspirerer nye generationer af eventyrer til at søge mod horisonten.
Aftenen er arrangeret i samarbejde med nationalmuseet. Efter foredraget byder Selskabet på et glas vin.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 29. oktober 2026 kl. 18:30 til 21:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 30. september 2026 kl. 23:00
Sted
Nationalmuseet
Ny Vestergade 10
1479 København K
Arrangør
Det Kongelige Danske Geografiske Selskab
Tlf. +45 .
rdgs@ign.ku.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Det Kongelige Danske Geografiske Selskab bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser